Hvad synes du om, at 67 millioner børn ikke går i skole? Deltag i aktionsugen i Aalborg, Århus eller København og hæng dine meninger til tørre! De danske politikere har sammen med resten af verdens ledere forpligtet sig til at sende alle verdens børn i skole inden 2015. Der er nu kun tre år til 2015, og der er stadig 67 millioner børn, der aldrig har sat deres ben i en skole. Skriv et postkort til Danmarks politikere, hvor du giver udtryk for din mening om, at så mange børn ikke går i skole. Du kan både skrive løs og tegne et barn, der mangler en skole.

Hvad sker der på aktionsdagene?

Tag dine klassekammerater under armen og kom til aktionsdag i Aalborg d. 24. april, Århus d. 25. april eller København d. 26. april. Her kan I lufte jeres meninger ved at hænge postkortene på en lang tørresnor - så lang at politikerne ikke kan undgå at se, hvor mange danske elever, der står sammen om at få alle børn i skole. Aktionsdagene byder på sjove aktiviteter, workshops og musik. I har mulighed for at optræde med en Hele Verden i Skole-rap og for at producere postkort i lange baner.

Aktionsugen slutter i København. Her samles postkortene fra hele Danmark, og tørresnoren vikles rundt om Christiansborg. Hvis det skal lykkes, har vi brug for din hjælp!

Derfor:  Mød op på aktionsdagen med dit postkort eller send det til IBIS, så hænger vi din klasses postkort op på tørresnoren.

Den Globale Aktionsuge

Aktionsugen i Danmark er en del af Den Globale Aktionsuge.
120 lande verden over deltager hvert år i Den Globale Aktionsuge.
Aktionsuge har til formål at minde verdens ledere og regeringer om de løfter, de skrev under på i Dakar Erklæringen i 2000: Uddannelse for Alle inden 2015.

Global Campaign for Education, som IBIS med Hele Verden i Skole er en del af, står bag Den Globale Aktionsuge.

Main picture
Image border
No
Picture format
Wide screen
Image author
Grafik: Peter Waldorph
Issue Author
Dorthe Nielsen
Related files
Category
Countries