Lav film om verdensmålene

Når I har arbejdet med verdensmålene, kan I lave en film om dem med jeres mobiltelefon. Der er mange forskellige måder at lave film om verdensmålene på. Her finder I en række forslag:

  • Udvælg ét af de 17 verdensmål og læs om det. Fortæl derefter på maks. 30 sekunder med egne ord, hvad verdensmålet handler om, mens I optager det på video.
  • Lav et interview, hvor I formulerer spørgsmål om ét eller flere af verdensmålene. I skal være tre, der arbejder sammen: En der stiller spørgsmål, en ekspert der svarer, og en kameramand.
  • Udvælg ét af verdensmålene, og find frem til de tre vigtigste stikord, som jeres verdensmål handler om. Nu skal I optage en video, hvor I på kreativ vis fortæller de tre stikord. Hvisk dem, råb dem, skriv dem med kridt i skolegården, send dem afsted på et papirfly, lav en sang hvor de indgår eller noget helt andet.

Når I har optaget jeres film, kan I benytte Skoletubes værktøj WeVideo til at klippe og redigere i. Få et gratis login til Skoletube her.