Hvordan kan man give bistand? Forskellige lande har forskellige strategier

Der er mange forskellige meninger om, hvordan det er bedst at hjælpe et land. Forskellige forskere har forskellige syn på bistand og er uenige om, hvordan man kan hjælpe lande ud af fattigdom. Det betyder også, at verdens lande giver bistandshjælp på forskellige måder. For eksempel hjælper Japan på en helt anden måde end Danmark. Selv inden for de skandinaviske lande er der forskel på, hvordan man giver bistand. Man kan eksempelvis give bistand gennem støtte økonomisk til landenes regeringer, så de selv er dem, der fordeler pengene (budgetstøtte), eller man kan støtte et lands regering inden for en bestemt sektor, f.eks. uddannelse, støtte bestemte projekter eller give støtte i form af lån eller stipendier. 

Værd at vide om udviklingsbistand - bistandsparlør

U-land: U-land betyder udviklingsland, og er et land, hvor en stor del af befolkningen er fattige og lever for under 1-dollar om dagen. I et u-land er indbyggernes gennemsnitlige årlige indkomst meget lav, befolkningen bliver ikke særlig gammel, mange nyfødte dør og mange børn og unge går ikke ikke i skole.

I-land: I-land betyder ”industrialiseret land”, og betyder at landet har fabrikker, gode veje, computere og butikker med masser af varer. Der kan også være fattige mennesker  i-landene, men langt de fleste indbyggere har over 1 dollar at leve for om dagen.

Nogle gange kan det være svært at dele landene op på denne måde, fordi der tit er meget store variationer indenfor landene. Det er en meget firkantet opdeling, og derfor gavner det nogle gange at dele landene op på andre måder. 

Ulands-/udviklingsbistand: Støtte til ulande i form af f.eks. penge el. faglig og teknisk hjælp. Danskerne betaler den danske udviklingsbistand via skatten. Det overordnede formål med dansk udviklingsbistand er at bekæmpe fattigdom i u-landene og skabe varige forbedringer af livsvilkårene for den fattigste del af befolkningen i det enkelte u-land.
Den danske udviklingsbistand støtter det enkelte u-lands egen indsats for at give de fattige bedre vilkår. På den måde er udviklingsbistanden en ”hjælp-til-selvhjælp”, der på længere sigt skal hjælpe befolkningen i u-landene til at klare sig selv.

Nødhjælp: Hjælp til personer, der er i akut nød, f.eks. pga. sult, naturkatastrofer eller krig. Typisk i form af mad, medicin, tøj, tæpper m.m. Nødhjælp kaldes også tit humanitær bistand, og i modsætning til udviklingsbistand, som søger at bekæmpe fattigdom på lang sigt, forsøger nødhjælp at mindske lidelser på kort sigt.

Donor(land): Dem, der giver bistand kaldes donorer, fordi de donerer pengene. Hvis donoren er et land, kaldes det et donorland.

Danida: Danish International Development Assistance. Danida er betegnelsen for de aktiviteter i Udenrigsministeriet, der er relateret til Danmarks bistandssamarbejde med udviklingslandene. Det er Danida, der administrer udviklingsbistanden, som gives af borgerne gennem skatten. Danida fokuserer bistanden på Afrika, Latin Amerika og Asien. Det er folketinget, der bestemmer hvilke lande, der skal støttes. Landene kan ses på Danidas hjemmeside.

Bilateral bistand: Støtten ydes direkte fra et land til andet, og donorlandet bestemmer helt selv, hvilket land, der skal modtage støtten.

Multilateral bistand: Støtten ydes gennem multilaterale organisationer f.eks. FN og Verdensbanken. Landet betaler altså til en stor organisation, som fordeler støtten til forskellige lande.

Bunden bistand: Bunden bistand betyder, at der følger betingelser med bistanden. Det kan være betingelser om, at modtageren anvender bistanden til at købe varer og serviceydelser af leverandører i donorlandet. Bunden bistand gavner altså også donorlandet. På den måde er det ikke modtagerlandets regering, der selv prioriterer, hvad pengene skal gå til.
Et eksempel på bunden bistand er humanitær fødevarebistand. Ofte forholder det sig sådan, at fødevarerne produceres i det donorland, der giver bistanden og sendes derfra til det udsatte område. På den måde tjener en fødevareproducent i donorlandet penge på bistanden. I stedet kunne fødevarerne produceres mere lokalt og på den måde kunne man spare penge på transport og støtte lokale producenter. Bunden bistand har af samme grund været genstand for megen kritik, fordi undersøgelser har vist, at denne måde at give bistand på ikke er særlig effektiv.

Lige nu kæmper de afrikanske lande for, at bistanden skal afbindes inden 2013, men der er lang vej igen for op mod 50% af bilateral bistand er stadig bundet til brugen af donorlandets firmaer og produkter.

Ubunden bistand: Ubunden bistand er det modsatte af bunden bistand. Her bliver bistanden givet til modtagerlandet uden krav om, at midlerne skal bruges til indkøb af varer og tjenester i donorlandet.

Hvor meget bistand giver Danmark?

Danmark giver årligt 0,8% af bruttonationalindkomsten, BNI, i udviklingsbistand, og opfylder dermed FNs målsætning om 0,7%. 0,8% svarer ca. til 15 milliarder kroner. Danmark har dog i en lang årrække givet mere, end vi gør nu. Over halvdelen af Danmarks bistand gives som bilateral bistand, enten via Danidas samarbejde med de fattige landes regeringer eller gennem ikke-statslige organisationer (NGO’er, f.eks. IBIS), der arbejder med fattigdomsbekæmpende projekter i ulandene.

Hvad støtter Danmarks bistand?

Dansk udviklingsbistand bygger på værdier som frihed, demokrati og fælles ansvar for at hjælpe de svageste. Det overordnede formål med dansk udviklingsbistand er at bekæmpe fattigdom i u-landene og skabe varige forbedringer af livsvilkårene for den fattigste del af befolkningen i det enkelte u-land. Læs mere på www.u-web.dk

Hvem giver mest?

Beløbsmæssigt er USA verdens største bistandsyder, men ser man på BNI, er det en af de lande, der giver mindst. Norge, Sverige og Luxembourg og Danmark er de lande, der giver mest i forhold til BNI.

NGO: Non-Governmental Organisation. En organisation, der ikke hører under staten, og som dermed ikke styres af staten. IBIS er eksempelvis en NGO.

IBIS: IBIS er en udviklingsorganisation, der både arbejder i Syd og i Nord. Ved at støtte civile samfund i Afrika og Latinamerika hjælper IBIS indbyggerne til lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer. Gennem oplysning i Danmark ønsker IBIS at sætte fokus på ulige vilkår og skabe en større forståelse for de problemer, udviklingslandene står overfor samt pege på konkrete handlemuligheder.

Hvilke lande støtter IBIS?

Dele af Danmarks bilaterale bistand forvaltes gennem udviklingsorganisationer, eksempelvis gennem IBIS. IBIS modtager hvert år penge fra DANIDA, hvilket kaldes en rammebevilling, men samler også selv penge ind via indsamlinger og CSR-aktiviter. IBIS arbejder i otte lande i Latinamerika og Afrika. IBIS er den danske organisation, der modtager den tredje største bevilling fra Danida.

CSR: Coorperate Social Responsibility er virksomheders sociale ansvar eller man kan også kalde det samfundsansvar. CSR handler om, at virksomheder skal tage hensyn til eksempelvis arbejdsvilkår, miljø og menneskerettigheder i de aktiviteter, de driver. Men det er ikke en lov.
På den måde kan virksomheden fremstå godt, og det kan tiltrække kunder, hvis en virksomhed har et godt image.

Eksempel på CSR

Toms har lavet et CSR-projekt, hvor de lægger vægt på vilkårene for arbejderne på kakaoplantagerne i Ghana, hvor kakaoen til at lave chokolade kommer fra, og de sørger blandt andet for, at børn på kakaoplantagerne også kommer i skole. Toms samarbejder blandt andre med IBIS om deres projekt.

I kan læse mere om Toms’ CSR-projekt på IBIS´hjemmeside.

Effektiv bistand og Paris-erklæringen

De seneste år er der kommet stort fokus på, at den bistand, der gives skal være så effektiv som mulig, og eksperterne diskuterer meget, hvordan man gør det. Det handler altså ikke kun om bistandsbeløbets størrelse, men også hvordan det gives.
I 2005 skrev 100 lande under på Paris Erklæringen og forpligtede sig dermed på fem principper, som skal sikre, at bistanden bliver mere effektiv. Kort fortalt handler erklæringen om, at donorlandene skal være bedre til at koordinere deres bistand, og at de skal støtte modtagerlandenes politikker. På den måde kan modtagerlandene bedre føle, at de er herre over deres egen udvikling, hvilket man i bistandsverdenen kalder ’Ejerskab’. Samarbejdet mellem donorer og modtagere skal på den måde blive mere tillidsfuldt, hvilket skal hjælpe til, at bistanden bliver mere effektiv.
For nyligt mødtes landenes ledere igen, denne gang i Busan, for at diskutere effektiviteten af bistanden, og om der er sket fremskridt. Her diskuterede man blandet andet bunden bistand.

2015-målene

I år 2000 mødtes 189 af verdens statsledere for at finde en løsning på verdens fattigdom. De blev enige om at formulere otte mål, som de lovede hinanden at arbejde for at opfylde inden år 2015. Målene, der på dansk kaldes 2015-målene, skal være med til at sikre en værdig og bæredygtig fremtid for hele verdens befolkning.

De otte mål:

1.    Udrydde ekstrem fattigdom og sult
2.    Sikre skolegang for alle
3.    Sikre ligestilling mellem kønnene
4.    Nedbringe børnedødeligheden
5.    Nedbringe dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder
6.    Bekæmpe HIV/AIDS, Malaria og andre sygdomme
7.    Sikre miljømæssig bæredygtig udvikling
8.    Skabe et globalt partnerskab for udvikling

Her kan du læse mere om 2015-målene - Links
http://www.u-web.dk/index.php?option=com_content&view=section&layout=bl…

http://www.ibis.dk/kampenmodfattigdom/