et nyt projekt i Mozambique vil sikre piger skolegang uden seksuelle overgreb.

Lærerens autoritet er enorm i Mozambique. Der er langt til den danske diskussion om disciplin eller reformpædagogik i folkeskolen. For læreren sidder med nøglen til familiens fremtid. Han kan afgøre, om børnene består deres eksamen eller ej. Derfor gør både elever og forældre, hvad læreren beder om.

Marias historie

Maria er 14 år og bor i Milange-distriktet i det nordlige Mozambique. Hun går i skole, og som alle andre ser hun på sin lærer med stor respekt. Derfor har hendes forældrene også givet lov til , at Maria og en veninde et par gange om ugen hjælper læreren med at lave mad og hente vand.

Den første gang, pigerne kommer hjem til læreren, bliver veninden sendt efter vand. Læren tager Maria ind i soveværelset og voldtager hende.

Fuld af skam holdt Maria hemmeligheden for sig selv, indtil det gik op for hende, at hun var gravid. Læreren havde ikke engang haft omtanke nok til at bruge kondom – på trods af, at distriktet har en alarmerende høj hiv-rate.

Maria bekendte for sine forældre, og de henvendte sig til skolen. Men i Mozambique anses gravide piger for dårligt eksempel, så inspektøren kunne med loven i hånden bortvise Maria. Forældrene kontaktede myndighederne, men deres sag blev syltet. Der blev indgået et forlig med læreren, hvor forældrene fik 300.000 meticais (ca. 75 kr.). Det var, hvad Marias fremtid var værd.

Marias historie er ikke enestående. Heldigvis er der også eksempler på piger, der får medhold, lærere, der bliver fyret, og myndigheder, der handler. Men det er undtagelser. 12% af landets piger mellem 10 og 15 år har været udsat for seksuelle overgreb i forbindelse med deres skolegang. Overgrebsmændene er lærere, inspektører og store drenge på skolen. Kun ganske få bliver straffet.

Min krop er min egen

Et nyt projekt med titlen Min krop er min egen er udviklet til at rykke grundlæggende ved de magtstrukturer, der præger samfundet.

”Pigerne udgør halvdelen af Mozambiques fremtid,” forklarer Marianne Vestergaard, der er IBIS’ rådgiver i Mozambique.

”Derfor skal vi sikre, at skolen er et godt og trygt tilbud til alle børn og unge, ikke kun drengene. Kvinder med uddannelse er bedre husmødre, bedre forældre og kan sikre en lavere forekomst af hiv/aids. Mozambique har også brug for flere kvinder i lønnede jobs. Det forudsætter ofte en vis skolegang. Og så er der naturligvis behov for, at flere kvinder tager en videregående uddannelse, f.eks. til lærere.”

Projektet består af fire dele. Den første sætter fokus på eleverne, der i pige- og drengeklubber skal finde frirum til at tale om, hvad det er at være piger og drenge, og gennem en styrket kønsidentitet få større respekt for det modsatte køn og sig selv. Pigerne lærer at sige klart fra, når mænd forsøger at komme for tæt på. Det er deres krop. Klubberne skal også rumme diskussioner og oplysninger om hiv/aids, rettigheder og hvilke muligheder, man har, hvis man bliver udsat for et overgreb.

Anden del arbejder med forældrene og skolebestyrelserne, så de forstår vigtigheden af pigers skolegang, og dermed hvorfor overgrebene må standses. De får værktøj til at gribe ind, når der opstår nye sager.

De lokale ledere, både de traditionelle, de religiøse og de lokale myndigheder, er den tredje målgruppe. Uddannelse af politiet er særlig meget i fokus, for i de små distrikter har de ofte et meget begrænset kendskab til lovgivningen, når det gælder seksuelle overgreb. Målet med uddannelsen er, at respekten for læreren som autoritet aldrig sættes højere end loven. Hvis de lokale ledere fordømmer seksuelle overgreb på piger, kan de formidle det vigtige budskab videre til den almindelige befolkning.

Lærerne skal hjælpes til at indse, hvor vigtige de er som rollemodeller for eleverne, ikke mindst for de store drenge.

Den sidste del i projektet Min krop er min egen vil påvirke de nationale beslutningstagere, så de står offentligt frem og fordømmer seksuelle overgreb i skolerne.

Det overordnede mål er naturligvis at sikre, at overgreb som det, Maria blev udsat for, slet ikke finder sted. Men der skal en mentalitetsændring til i befolkningen i Mozambique, før begge køn er ligeværdige. Ind til da skal piger som Maria kunne få en værdig og ordentlig behandling, hvis de har været udsat for overgreb. Og overgrebsmanden skal straffes efter gældende lov.

Fakta

I første omgang vil projektet arbejde i to distrikter i det nordlige Mozambique. IBIS samarbejder med fem forskellige lokale organisationer. Projektets budget er på 7 millioner danske kroner.

Min krop er min egen var med i opløbet om at blive Operation Dagsværks projekt i 2006, men tabte på målstregen. Derfor søger IBIS Mozambique nu penge andre steder. Men det er ikke nogen nem opgave, fordi projektet sigter så bredt. Er det et uddannelsesprojekt, et hiv/aids-projekt, et pigeprojekt eller et projekt, der arbejder med menneskerettigheder eller lokaladministration? Svaret er, at projektet vil det hele, så pigerne i Mozambique får en tryg, og ligeværdig skolegang og behandling i samfundet.

De fleste donorer og organisationer arbejder inden for helt afgrænsede områder som uddannelse eller sundhed, og det kan derfor være svært at finde donorer, der har modet og muligheden for at støtte Min krop er min egen.

Foto: Elsebeth Aller