I Sierra Leone har de regntid. Mange måneder hvert år regner det meget og længe. Der kan falde næsten fem meter regn på et år.
Når monsunvinden kommer ind over Sierra Leone ude fra havet, bærer den vanddråber med sig. Når vinden kommer ind over land, bliver den kølet ned, og det begynder at regne. Det bliver regntid. Og det bliver ved med at regne meget og længe.
Når der falder rigtig meget regn, laver regnen store huller i vejene. Det gør det svært at komme rundt i landet.
Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse (Foto: William Vest-Lillesøe)