Jordens Dag den 22 april giver stof til eftertanke i Mellemamerika, som besidder noget af verdens mest varierede dyre- og planteliv. De unikke økosystemer – lige fra mangrove og koralrev til tågeskove – er truet. Regionen er nemlig et af verdens mest sårbare områder med hensyn til langtidseffekter af klimaændringerne.

”Et af de største problemer i Mellemamerika i forbindelse med klimaændringerne er ødelæggelsen af økosystemerne,” forklarer María Isabel Olazábal Prera, der er klimarådgiver for IBIS i Mellemamerika.

”Intense tørkeperioder på den ene side, og voldsom nedbør og oversvømmelser på den anden, har medført enten delvise eller totale ændringer i forskellige økosystemer. Det vil sige, at de naturlige cykluser bliver brudt i floraen og faunaen i Mellemamerika.”

De senere år Mellemamerika været udsat for massive oversvømmelser i visse dele af regionen, mens andre egne har været ramt af tørke. Dertil kommer at stigende vandstande i havene, samt flere og kraftigere orkaner også truer mangroveskovene og koralrevene, samt fiskeriet i regionen.

”Ekstrem varme eller for meget vand medfører, at de forskellige organismer, dyr og planter ikke kan udvikle sig som de har gjort de sidste hundredvis af år. Konsekvensen af dette er en destabilisering af de forskellige naturlige biotoper i regionen,” uddyber María Isabel.

Skovene i skyerne trues af varme

Blandt de udsatte økosystemer i Mellemamerika findes de såkaldte tågeskove, som er et særligt økosystem i tropiske eller subtropiske bjergegne i Afrika, Asien, og Australien samt i Nord- Syd, og Mellemamerika. Skovene er blandt andet kendetegnet ved mange arter af epifytter, mos, bregner og orkideer.

”Tågeskove er afhængige af nogle ganske særlige klimatiske forhold, som hænger sammen med højden i bjergene, hvor luftens fugtighed tætnes. De planter som gror i disse særlige skove har brug for en vis kulde og for en meget høj luftfugtighed i form af skyer og tåge,” forklarer biologen Diego Pons, der arbejder for miljøorganisationen Fundación Solar i Guatemala.

”I visse høje bjerge er der mange skyer, og mange planter i disse skove er indrettet sådan, at de henter deres væske fra den høje fugtighed i luften. På den måde er der en nøje balance mellem klimaet, planterne og dyrelivet i disse økosystemer,” uddyber Diego.

Imidlertid er disse særlige tågeskove yderst udsatte i tilfælde af temperaturstigninger. Når temperaturen stiger, så bevæger det specielle fugtige bælte, som skovenes overlevelse afhænger af, sig også højere op ad bjergene.

”Hvis temperaturen stiger og luftfugtigheden daler i disse bjerge, så forsvinder livsbetingelserne for disse skove. Skovene kan ikke bare ”kravle” op ad bjergene mod kulden og de fugtige skyer, og selvom de kunne, så stopper bjergene jo på et tidspunkt. Så hvis temperaturen stiger for meget, vil disse skove dø, og med dem også mange dyrearter,” konkluderer Diego.

Monteverde tågeskovene i Costa Rica er et de steder, hvor man allerede nu kan se effekterne af klimaændringerne i form af en nedgang af padder, krybdyr og fuglearter.

Evolutionen er ikke hurtig nok

Jorden har tidligere oplevet temperaturstigninger, men det skete ikke så hurtigt som de aktuelle ændringer. Derfor havde de forskellige økosystemer også længere tid til en gradvis omstilling.

Med de hurtige ændringer i temperatur og klima, som finder sted nu, vides det ikke, hvorledes økosystemerne vil reagere, for den gradvise evolution skal finde sted meget hurtigt for at hamle op med klimaændringerne. Derfor er det sandsynligt, at de ikke vil kunne omstille sig til de drastiske klimaændringer i tide, og det kan medføre at en lang række arter vil forsvinde, og at hele økosystemer kan blive truet.

Fakta: IBIS’ klimaindsats

IBIS arbejder med lobby- og fortalervirksomhed for at påvirke klimapolitikken i Mellemamerika. Dertil kommer en indsats for katastrofeforebyggelse og mindskelse af risiko, samt fødevaresikkerhed og lokal tilpasning til klimaændringer i form af demonstrationsprojekter, informationsarbejde og kurser. IBIS vil fra januar 2007 til december 2010 støtte klimaindsatsen i Mellemamerika med cirka 2,55 mio. kroner.

IBIS samarbejder med Sustainability Watch (SusWatch), som er et internationalt netværk af miljøorganisationer i Syd, som blev stiftet i 2002 med fokus på FN’s 2015-Udviklingsmål. IBIS samarbejder med tre SusWatch organisationer i Mellemamerika: Centro Humboldt som arbejder med bæredygtig lokaludvikling og forvaltning af naturressourcer og miljø i Nicaragua; ACICAFOC arbejder med lokalsamfund og oprindelige folk i Mellemamerika med henblik på bæredygtig øko-udvikling; og Fundación Solar som arbejder med IBIS for at forebygge effekterne af klimaændringerne i Guatemala.

Kilde: Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) – Climate Change 2007: Impacts, Adaptation and Vulnerability. Cambridge University Press, 2007.

Fakta om Jordens dag (Earth Day):

Jordens Dag – eller Earth Day på engelsk - blev indstiftet i 1970 af senator Gaylord Nelsen fra USA for at skabe bevidsthed om jordens miljø og naturresourcer. Jordens dag var mevirkende til at starte den globale miljøbevægelse. Her 40 år efter bliver dagen fejret i 170 lande verden over. Jordens Dag har affødt Earth Day Network – som omfatter 19.000 organisationer i 192 lande.

Kilde: Wikipedia / Earthday.org