Den 24. december 1989 startede krigen i Liberia, da Charles Taylor og hans tropper angreb Liberias regering. Krigen varede i 14 år og omtales som en af de blodigste krige på Afrikas kontinent. Mellem 200.000 og 250.000 mennesker blev dræbt og en tredjedel af landets befolkning blev drevet på flugt.

Civilbefolkningen var særligt udsat, fordi det var oprørsgrupper, der kæmpede, og der ikke var nogen regeringshær til at beskytte dem. Derudover betød den mangeårige undertrykkelse af de forskellige etniske grupper, at grupperne var blevet spillet ud imod hinanden, og det resulterede i omfattende etnisk udrensning.

Charles Taylor

Charles Taylor var det dominerende navn under borgerkrigen. Efter at have startet oprøret i 1989, fik han og hans oprørsgruppe langsomt mere og mere magt over landet, efterhånden som de kæmpede sig til kontrollen over flere og flere områder. I 1990 blev præsidenten Samuel Doe fanget og tortureret til døde, og landet var derfor uden regering. I 1996 fik Liberia, med hjælp fra de øvrige vestafrikanske lande og det internationale samfund, en aftale om fred og et præsidentvalg i 1997. Dette valg vandt Charles Taylor. Valget skulle officielt være foregået demokratisk, men mange liberianere udtalte efterfølgende, at de kun havde stemt på Taylor af frygt for, at han ville fortsætte krigen, hvis han tabte.

Selvom der, efter valget, officielt var fred i Liberia, ulmede konflikterne stadig, og krigen blussede for alvor op igen i 1999, da en oprørsgruppe gik til angreb med det mål at afsætte Taylor som præsident. Dette lykkedes i 2003, og siden da har Liberia haft fred.

Læs mere om Charles Taylor under Kultur og samfund