Bongo-antilopen med de snoede horn

Bongoen er en af de største antiloper i Afrika. Både han og hun har horn. De kan vippe hovedet, så de lange horn ligger ned ad ryggen. Så kan de komme gennem junglen uden at hænge fast.

De fleste af verdens antiloper lever i Afrika. Her kan antilopen bo på mange forskellige steder. Fra den varmeste ørken til den vådeste regnskov, på forblæste bjergtoppe eller i den smattede sump.

Bongoen kan genkendes på sin flotte kastanjebrune farve, de hvide striber, dens store ører og de lange snoede horn.

Bongoen strækker hagen frem, når den løber gennem skoven. På den måde ligger dens lange horn ned langs ryggen, så den kan komme igennem den tætte skov.

Bongoer er de eneste antiloper i verden, hvor både han- og hunantilopen har horn.

Bongo-antilopen lever af planter. Den kan sno sin tunge rundt om græs og planter og gribe fat. På den måde kan den hive det over med tungen.

Bongoer er gode til at hoppe rigtig højt. Men de gider ikke. De vil hellere gå under eller uden om ting, der er i vejen.