David drikker Moringa-te

Hver morgen drikker David en kop te. Den er lavet af tørrede blade fra et træ, der hedder Moringa. Davids far ved meget om planter. Han fortæller, at moringa er en ”livsplante.” Det betyder, at den er fyldt med vitaminer. Den er også god mod malaria. Det er derfor, David drikker Moringa-te hver morgen.

Davids far dyrker også mange krydderurter, som han bruger i maden. De er sunde. Og de giver maden smag. Han bruger for eksempel basilikum og salvie, som vi også kender. På Banana Islands er der meget frodigt. Det er nemt at dyrke forskellige grøntsager. Davids far dyrker også kassava, søde kartofler, løg, tomater, chili og citrongræs.

Malaria er en febersygdom. Når man bliver syg, kan det føles som influenza. Malaria skyldes en lille parasit, der lever i blodet. Den overføres til mennesker via stik fra myggearten Anopheles. Malaria findes mest i lande, der har tropisk klima.

Foto: William Vest-LillesøeHvad er malaria

For at undgå malaria er det vigtigt at sove under et myggenet. Her kan I se, at David har et myggenet omkring sin seng. Det er godt.

Hvert år er der mange mennesker, især børn i Afrika, der dør af malaria. Man regner med, at mellem 1,5 og 3 millioner dør af sygdommen hvert år.

Moringa-træet

Det med Moringa-træet er ikke bare noget, Davids far siger. Træet har været brugt som et naturligt lægemiddel i mange hundrede år. Moringa-træet er meget hårdført. Det kan tåle tørke. Det er bladene, der er fulde af vitaminer og mineraler. Og så kan det vokse over 3,5 meter på en sæson. Så det bliver hurtigt stort. Nogle steder kalder man moringa for ”mirakeltræet.” Nogen mener, at træet kan være med til at bekæmpe sult og sygdom, hvis det blev mere udbredt.

Gram for gram indeholder tørret moringa

  • 25 × mere jern end spinat
  • 17 × mere kalcium end mælk
  • 15 × mere kalium end banan
  • 10 × mere A-vitamin end gulerod
  • 9 × mere protein end yoghurt