Grafik: Oxfam IBIS

De magiske nahuales

Sidst ændret
29.06.2020

Mayaerne tror, at alle mennesker har en sjæl, der beskytter én. Denne sjæl kalder de for en nahual. En nahual er et magisk dyr.

Ifølge mayaerne er der to verdener: Den materielle verden og den åndelige verden. Den materielle verden er den, vi alle kender. I den åndelige verden bor sjælene. De to verdener eksisterer side om side.

Mayaerne tror på, at alle mennesker fødes med en beskytter fra den åndelige verden. Denne beskytter kalder de for en ”nahual”. En nahual er et magisk dyr.

Nahualen følger dig hele livet og beskytter dig. En nahual kan hjælpe dig med at træffe rigtige beslutninger i livet. På mange måder minder nahuals om horoskoper.