I år 2000 besluttede FN, at der måtte gøres noget ved handlen med bloddiamanter. FN´s indsats mod bloddiamanter startede i Sierra Leone. FN indførte sanktioner mod Sierra Leones diamanteksport. En sanktion er en straf, man giver et land for at presse dem til at ændre på tingene. Sanktionen betød derfor, at FN forbød Sierra Leone at eksportere diamanter. Det stoppede desværre ikke landet i at sælge diamanter. I Liberia, der er nabolandet til Sierra Leone, var det stadig tilladt at sælge diamanter til udlandet. Derfor smuglede mange mennesker diamanter fra Sierra Leone til Liberia, hvor man solgte dem videre helt lovligt. Der gik næsten et helt år, før FN også indførte sanktioner mod Liberias eksport af diamanter.

Under borgerkrigen nåede den ulovlige diamanthandel op på 125 – 650 millioner kroner om året. Det er derfor ikke så underligt, at de værdifulde ædelstene efterfølgende har gået under navnet Bloddiamanter.

Fred, men stadigvæk sanktioner

Borgerkrigen i Sierra Leone sluttede i 2002. Men først i 2010 fik Sierra Leone igen lov at sælge diamanter til udlandet. FN mente ikke, at landet var klar til selv at kontrollere handlen med diamanter efter så mange års krig og ødelæggelse. Man var bange for, at pengene fra diamanterne ville falde i hænderne på korrupte politikere. På den måde ville pengene ikke komme befolkningen til gode. Samtidig ville der også være risiko for en ny konflikt, hvis sanktionerne blev ophævet for tidligt.

Det har været vigtigt for Sierra Leone, at sanktionerne blev ophævet. Diamanter spiller nemlig en vigtig rolle i landenes økonomi.

Kimberley-processen

I maj 2000 lavede en række lande, der sælger diamanter, en aftale med menneskerettigheds-organisationer og den internationale diamantindustri. Aftalen blev lavet i byen Kimberley i Sydafrika. Deraf navnet Kimberley-processen. Aftalen går ud på at stoppe den ulovlige handel med diamanter. Desværre er det svært at få endelig kontrol over diamanthandlen og overholde aftalen. Der handles derfor stadig flere steder med bloddiamanter.