Krokodillen med sære spisevaner

I Sierra Leones sumpe lever der krokodiller. Krokodiller er hurtige både i vand og på land. Og de kan overleve meget længe uden mad.

I Sierra Leone lever en kæmpe krokodille, Nilkrokodillen. Det er den næststørste af alle krokodille-arter. Den kan blive 6 meter lang og veje op til 1000 kg.

Nilkrokodillen er det dyr på jorden, der har de stærkeste kæber og kan bide hårdest. Den jæger ofte store dyr. Den kan godt finde på at angribe en flodhest og somme tider en elefant.

Krokodiller er nogle af de få dyr, der ikke har forandret sig igennem de mange millioner år, den har levet på jorden. Krokodiller er i familie med dinosaurer og flyveøgler, der levede på jorden for 225 mio. år siden.

Krokodiller er hverken landdyr eller vanddyr – de er begge dele. De kan både svømme og løbe rigtig hurtigt. Hvis de gør det, bliver de meget trætte. De kan sove i flere dage efter en trættende jagt.

Krokodillen er også fantastisk til at overleve. Den får meget af sin energi fra sollys. Dens mave er ikke så stor, så den kan ikke spise så meget ad gangen. Hvis det er nødvendigt, kan den overleve i to år uden mad. Men så skal den også ligge stille og slappe helt af.

Krokodiller spiser også sten. Man ved ikke helt hvorfor. Men det kan være for at mose maden nede i maven. Eller det kan være for at holde balancen, når den svømmer.

Man skal passe på med krokodiller. De er farlige dyr. De spiser ikke mennesker, men hvis man kommer for tæt på, kan de godt finde på at angribe – og de kan godt slå et menneske ihjel.