Masker

Man laver mange masker i Sierra Leone. De bruges ved fester. Man danser med masker på for at vække ånder. Maskerne kan både være uhyggelige og smukke.

I Sierra Leone og resten af Vestafrika har man en lang tradition for at lave masker. Masker bruges som udsmykning, fordi de er flotte. Men de bruges også ved festivaler, hvor man fejrer sine forfædres ånder. Man danser i mange timer for at vække ånderne. Nogle gange bliver dansen vildere og hurtigere, og så kan det ske at en person går i trance. Så tror man på, at en ånd tager plads i personen med maske på. Så danser alle endnu mere.

Festivalerne kan vare i flere dage. Maskerne kan være uhyggelige og skræmmende, men også meget smukke.

Kig på billederne og se, hvordan masker ser ud i Sierra Leone. Foto Lotte Ærsøe.

Prøv at lave din egen maske

Du kan vælge at lave din maske, som skabelonen er, men du kan også nøjes med at bruge omridset og selv tegne øjne og mund. Du kan også lave ansigtet længere eller bredere. Farvelæg, pynt med fjer, perler mv. og sæt elastik i din maske.