Mayaernes kalendersystem

Sidst ændret
02.07.2020

De gamle mayaer var gode til matematik. De interesserede sig for tid. Derfor lavede de deres egen kalender.

Fakta

Ifølge mayaernes kalender går der 52 perioder med 365 dage, før en tidscyklus gentager sig. Derfor mener mayaerne, at en person på 52 år har opnået visdom og kan betragte sig som en af de ældre.

Når en person bliver 52 år, skal han/hun derfor give sin lærdom videre til de yngre.

Mayaerne var optagede af at kigge på solen, månen og stjernerne. De kiggede på, hvordan solens placering påvirkede høsten af majs og andre madvarer. Ud fra dette lavede de et af verdens mest præcise kalendersystemer.

Tidens cyklus

Ifølge mayaernes kalendersystem tælles tiden i cyklusser. Når en cyklus slutter, starter en ny.

Ifølge mayaernes kalender sluttede en tidscyklus i 2012. De er altså lige startet på en ny cyklus. Mange mayaer ser den nye cyklus som en ny begyndelse. En ny tidsalder, hvor der vil være mere fred, og folk vil behandle hinanden og naturen bedre.