Pigerne arbejder også i minen

På forsiden af LæseRaketten står to piger og smiler. De har deres blå skoleuniformer på. Det er Saio og Madusu. De er 10 år og bor langt ude på landet. Deres landsby hedder Dalakuru. De går i 4. klasse og er veninder. Det er Madusu til venstre og Saio til højre.

Saio og Madusu er enige om mange ting:

  • Deres bedste fag i skolen er matematik
  • De vil gerne være sygeplejersker, når de bliver store
  • Hvis de får en uddannelse, vil de blive i deres landsby og hjælpe folk her
  • De kan ikke lide at arbejde i guldminen i weekenden

Både Saio og Madusu kommer fra fattige familier med mange børn. De er de eneste i deres familier, der går i skole. Familierne har ikke råd til, at alle børnene kommer i skole. Pigerne har mange pligter. Der er ikke meget fritid. Efter skoletid skal de lave mad, købe ind og gøre rent – og også gerne læse lektier. Hver weekend arbejder de i guldminen, som ligger cirka to kilometer uden for landsbyen. Det er hårdt arbejde, fortæller de. Man skal især passe på ikke at hakke sig i foden. Næsten hele landsbyen arbejder i minen – både børn og voksne. I LæseRaketten kan I læse om Karefa, der også arbejder i guldminen.

Hvad skal der ske, når de er færdige med 6. klasse?

En fattig baggrund
Skolen i Dalakuru går kun til 6. klasse. Hvis man skal fortsætte med at gå i skole, skal man flytte til en større by. Saio har en søster i Sierra Leones næststørste by, som hedder Bo. Hun håber, at hun kan bo og gå i skole der. Madusu er ikke lige så heldig. Hun ved ikke, om der bliver mulighed for at fortsætte skolegangen. Men hun håber det bedste. Pigerne fortæller, at deres familier også synes, det er vigtigt, at de får en uddannelse.