Sandheds- og forsoningskommission

Da borgerkrigen og de mange grusomheder, der var foregået i Sierra Leone, sluttede i år 2002, blev der lavet en sandheds- og forsoningskommission, inspireret af Sydafrika. Den skulle lave en oversigt over alle de overtrædelser af menneskerettighederne, som var sket gennem de 11 år, der var krig. Den blev lavet for at forebygge at en ny borgerkrig skulle finde sted.

Vi er vant til at tænke at skyld og straf hænger sammen.

Præsident Ahmed Tejan Kabbah underskrev sandheds- og forsonings-
kommisionen sammen med leder af RUF Foday Sankoh.

Det særlige ved sandheds- og forsoningskommission var, at man ikke ville straffe folk. I stedet fokuserede man på at skabe fred, forsoning og tilgivelse, sådan så man igen kunne opbygge et samfund, hvor folk kunne leve side om side.

Dette er en særlig form for retfærdighed, der ikke handler om straf, hævn og gengældelse. Den handler i stedet om, at folk skulle tage ansvar og anerkende deres skyld. Hvis folk gjorde det og kom til sandheds- og forsoningskommissionen og fortalte sandheden, kunne de få amnesti. Amnesti betyder, at man bliver fritaget for straf.

Dette er en genopbyggende form for retfærdighed. Den handler om at få sandheden frem og skabe forsoning. Den fokuserer på at de forhold mellem mennesker, der er blevet ødelagt under krigen, kan genopbygges, så folket kan leve sammen igen.