Sierra Leones flag

Sierra Leones flag

Sierra Leones flag er grønt, hvidt og blåt

Det er ikke særlig gammelt. Det er fra 1961. Flagets farver viser landets natur, sammenhold og fred. Sierra Leone har haft forskellige flag.

Flagets grønne stribe symboliserer Sierra Leones landbrug, dets bjerge og rige natur. Den hvide stribe står for retfærdighed og sammenhold mellem borgerne i landet. Den blå stribe symboliserer Atlanterhavet og håb for, at hovedstaden Freetowns naturlige havn vil være med til at skabe fred i verden.

Våbenskjold

Sierra Leones flag er inspireret af landets våbenskjold.

Den grønne zigzag-grænse symboliserer løvebjergene. De tre fakler står for fred og værdighed. De blå og hvide bølger er havet. Nederst kan man læse landets motto: sammenhold, frihed og retfærdighed.

Tidligere flag

Sierra Leone har haft mange forskellige flag. Fra 1792 til 1961 var det britiske flag en del af Sierra Leones flag på skiftende måder. Det sidste flag var i brug fra 1916 og frem til 1961, og det så ud, som det ses her.

Nedenfor stod ”Frie under Storbritanniens beskyttelse”.Flaget viser en befriet slave, der sidder ved kysten og en palme på gylden jord.