Liberia er et etnisk kludetæppe med en kompliceret historie. Frigivne slaver fra USA og Europa blev for 150 år siden gjort til ”ejere” af landet, men man glemte helt de mennesker, der boede der i forvejen. De fik ikke tildelt rettigheder og udgjorde derfor underklassen. Slaverne og deres efterkommere blev kaldt ameriko-liberianere. Det oprindelige folk sagde omsider stop efter over et århundrede med undertrykkelse.

Samuel K. Doe, som var del af den etniske gruppe Krahn, overtog magten ved et militærkup 1980. Den siddende præsident Tolbert blev tortureret og dræbt i dette kup. I starten var der stor opbakning til Doe, men det blev hurtigt klart, at han favoriserede den etniske gruppe, han selv kom fra, og han forvaltede Liberias økonomi meget dårligt, blandt andet gik rigtig mange penge direkte i hans egne og tilhængernes lommer. I 1985 svindlede han sig til præsidenttitlen ved et meget udemokratisk valg. Med Doe ved magten blev landet styret mere og mere brutalt, og der begyndte at opstå splid mellem landets forskellige etniske grupper.

De mange års undertrykkelse og Does brutale styre dannede grobunden for den borgerkrig, som hærgede i landet fra 1989 til 2003. Den førende krigsherre i borgerkrigen var en liberiansk mand ved navn Charles Taylor, som dannede en oprørsgruppe, der invaderede Liberia fra Elfenbenskysten. Den første del af borgerkrigen (1989-1996) var en kamp mellem forskellige væbnede grupper, mens anden del af borgerkrigen 1997-2003 var en kamp mod Charles Taylor, som i mellemtiden var blevet præsident, og hans mænd på den ene side og modstandere af Charles Taylor på den anden side.

Her kan du læse meget mere om borgerkrigen

Fred i Liberia

Borgerkrigen havde frygtelige konsekvenser for den liberianske befolkning. En kvart million mennesker blev dræbt, en halv million mennesker blev internt fordrevet, og et lignende antal måtte flygte ud af landet. I 2003, efter 14 år lang borgerkrig, blev Charles Taylor tvunget til at gå i eksil, og FN’s fredsbevarende styrker kunne rykke ind i landet. I 2005 afholdte landet sit første frie, demokratiske valg, hvor den liberianske kvinde Ellen Johnson Sirleaf blev valgt – i øvrigt som den første kvindelige afrikanske præsident nogensinde.

FN's fredsbevarende styrker er stadig til stede i Liberia - foto: Kasper Gabs

Det ser lysere ud for Liberia, men efter så voldsom en krig og så mange år med politisk- og økonomisk korruption tager det lang vej at få landet på fode igen. Der skal ikke kun rådes bod på krigens ødelæggelser, men også gøres op med århundreders politiske undertrykkelse og ulige fordeling af goderne. Siden slaverne overtog magten i Liberia har udviklingen nemlig langtfra foregået jævnt over hele landet, men har centret sig i og omkring Monrovia, som er hovedstaden i Liberia og stedet, hvor slaverne bosatte sig. Veje, el-installationer og toilet- og badefaciliteter er derfor mest udbredt i dette område, men har også taget stor skade af krigen, idet de største og fleste kampe i borgerkrigen udspillede sig her.

Læs mere om Ellen Johnson Sirleaf, Samuel K. Doe og Charles Taylor.