Når krigen slutter, er børnesoldater særligt sårbare. Overgangen fra børnesoldat til barn er uforståelig svær, og det faktum, at mange af børnesoldaterne er dybt afhængige af stoffer og alkohol, gør ikke processen nemmere. Som et led i overgangen fra krig til fred implementerer man det, man kalder en demobiliseringsproces, hvor man afvæbner og skaber fred mellem de stridende grupper.

Det er vigtigt, at børnesoldater gennemgår et demobiliseringsprogram, hvor de modtager medicinsk- og psykologisk hjælp, og hvor de får konfiskeret eventuelle våben, men mange demobiliseringsprocesser slår fejl blandt andet på grund af mangel på ressourcer. Faren heraf kan være, at børn og unge, som under krigen kæmpede som soldater frem for at tilpasse sig et nyt liv efter krigens afslutning, opsøger og tilslutter sig andre væbnede grupper i eksempelvis nabolandene.

En anden årsag til, at programmerne slår fejl, er, at de ofte foregår ud fra devisen ’en mand – et våben’, og da børnene ofte ikke ejer det/de våben, de har brugt under krigen, er det ikke sikkert, at børnene kommer til at indgå i demobiliseringsprogrammerne.

Piger er særligt sårbare

Efter afslutningen på en krig som den i Liberia, er de piger, som har kæmpet som børnesoldater, særligt sårbare. Selvom andelen af piger, der kæmper som børnesoldater, i nogle lande når op på 40 procent af det totale antal, bliver piger ofte overset i arbejdet med at demobilisere børnesoldater. Pigerne bliver fejlagtigt ikke anset som børnesoldater og får dermed ikke den psykologiske og medicinske hjælp, de har brug for.

Krigens ødelæggelser betyder, at mange børn må bo i flytningelejr - foto: Pernille Arensdorf Bengtsen

Mange piger, der har været sexslaver under krigen, vender hjem med babyer eller sygdomme såsom HIV/AIDS forårsaget af det seksuelle misbrug, de har været udsat for, hvilket gør processen sværere for dem. For et stort antal pigers vedkommende, betyder de seksuelle overgreb, de har været udsat for, at de, af religiøse eller kulturelle årsager, ikke bliver accepteret i samfundet. Mange af disse ender efterfølgende i prostitution, fordi det er deres eneste mulighed for at overleve.

At vende hjem igen

Generelt ønsker mange børnesoldater at vende hjem til deres landsby og blive genforenet med deres familie efter krigens afslutning. Men et stort antal kommer hjem til en forladt eller krigshærget by, og andre finder måske aldrig deres familie igen. Andre bliver udstødt af det samfund, de vender tilbage til på grund af de krigshandlinger, de har udført. For pigers vedkommende, på grund af de seksuelle overgreb, de har været udsat for.

For dem, der finder deres familie igen og har succes med det, er overgangen sjældent nem. Mange har været i krig og dermed væk fra deres familie i flere år. De forlod deres familie som børn og vender hjem som unge mennesker med ar på sjælen og masser af grusomme oplevelser i bagagen.

Uddannelse er vejen frem

En af de bedste metoder til at normalisere en tidligere børnesoldats liv er gennem uddannelse. Problemet er, af de fleste tidligere børnesoldater har mistet mange års uddannelse, og de havner derfor i klasse med børn og unge, der er langt yngre end dem selv. Mange lærere nægter også at modtage tidligere børnesoldater som elever. Løsningen på disse problemer kan være at oprette særlige skoler eller programmer til tidligere børnesoldater.