De fleste folk i Guatemala bor på landet. Majs og bønner er de afgrøder, der bliver dyrket mest. De fleste spiser majs og bønner hver dag.
I Danmark spiser vi mest søde majs, men der findes mange typer majs, som alle dyrkes i Guatemala. Nogle majs er bitre, nogle er røde eller sorte.
Majsen har en helt særlig betydning for mayafolket. De tror på, at alle mennesker er lavet af majs.
Over halvdelen af alle folk i Guatemala bor på landet. De fleste ejer små stykker jord, hvor de dyrker grøntsager til deres familie. Hvis familien dyrker nok grøntsager, kan de sælge dem på markedet.
Klik på billederne og se dem i fuld størrelse.