Muna måtte flygte

Sidst ændret
02.07.2020

Før Muna kom til Jordan med sin familie, boede de i Syrien. Muna husker ikke alting fra Syrien. Men hun kan huske, at de boede i et stort hus lidt uden for Syriens hovedstad, Damaskus.

Munas hus havde to etager og to badeværelser. Familien havde også to biler. Muna kan huske, at hun legede meget i den store og flotte have. Munas mor dyrkede oliven, tomater, agurk, nødder og frugt i haven. De havde også får og høns, som Muna passede sammen med sin far.

 


Muna har et billede af sin far, som familien nåede at tage med fra Syrien. Foto: William Vest-Lillesøe

Krigen i Syrien kom tættere på Munas by. Nogle dage kunne familien høre bomber. Når de hørte lyden fra bomberne, skulle de gemme sig under træerne i haven. Her kunne man ikke se dem fra bombeflyene i luften. Haven var sikrere end huset.

Det blev svært at finde steder at købe mad. Maden blev også dyrere, fordi den blev smuglet fra Damaskus til Munas by. Munas mor ville gerne væk, men Munas far ville helst blive i Syrien.

En dag legede Muna på sit værelse sammen med sin bedste veninde Marwa. Der lød et brag og en klirren af glas, der smadrede. En stor raket kom flyvende ind gennem vinduet og landede på gulvet ved siden af Muna og Marwa. Den ødelagde vinduet, men den eksploderede ikke.

 


Munas familie bor nu i Jordan. Foto: William Vest-Lillesøe

Da blev Munas far overbevist om, at familien skulle flygte. De kunne høre mange bomber udenfor. Muna skyndte sig at pakke lidt tøj og nogle få ting sammen. De kørte hurtigt afsted. Bilen blev stoppet af politiet, og Munas far blev forhørt i mange timer.

Familien fik lov at køre igen. De nåede frem til en lille by. Her måtte de vente i tre dage på at komme med en stor lastbil. Muna og hendes familie sad i ti timer på lastbilens åbne lad sammen med cirka 50 andre mennesker. Det bumlede meget. Da de ankom til Jordans grænse, blev de mødt af jordanere, der sagde, ”nu er I i sikkerhed.”

Fra grænsen blev familien ført til flygtningelejren, Za’atari. Alle fik taget fingeraftryk og scannet deres øjne. Så fik de udleveret tæpper, mad og et stort telt. Munas familie boede i teltet de første tre måneder i lejren. Derefter fik de et container-hus at bo i. Her har de boet lige siden.