Opgaveforslag - Børnedødelighed

Der dør ca. 24.000 børn hver eneste dag. Det svarer til 1000 i timen eller 17 i minuttet. Børnene dør typisk af sygdomme som malaria og diarre, der nemt kan forebygges eller behandles. Nedenstående finder du opgaveforslag til arbejdet med 2015-målet om børnedødelighed.

Hvilke sygdomme medfører børnedødelighed? (samfundsfag, geografi)

Der dør et barn hvert halve minut af malaria, men hvilke andre sygdomme er alvorlige og medfører børnedødelighed?

Opdel klassen i grupper, så de dækker en række lande i Afrika, Asien, Sydamerika og Europa. Lav en præsentation af de sygdomme, der medfører høj dødelighed blandt indbyggerne i det land, I har valgt. Beskriv sygdommen og hvordan den smitter? Hvordan behandles sygdommen? Kan man blive vaccineret imod det? Hvordan forebygger man sygdommen?

Lav et stort verdenskort og placér jeres information på det land, I har valgt. Tal om hygiejne, forebyggelse, behandling og sammenlign med Danmark. Diskuter, hvilke konsekvenser det kan have for et land, der har høj børnedødelighed pga. sygdomme. Find viden og inspiration i artiklerne under dette mål.

Uddannelses betydning for børnedødelig (dansk, samfundsfag)

Artiklen ’Skolen for livet - en indsats mod børnedødelighed’ beskriver, hvordan IBIS gennem uddannelse hjælper til at mindske børnedødelig. Diskuter i klassen, hvorfor uddannelse kan være vejen til at bekæmpe/nedsætte børnedødeligheden?