FN har regnet ud, at den rige del af verden bruger omkring 50 milliarder dollars på bistand om året. Det lyder af meget, men det svarer til Europas årlige forbrug af cigaretter. Der er mange beslutninger, der skal træffes, når bistandsmidler skal fordeles. Hvilke lande skal støttes? Skal vi støtte uddannelse, en kampagne mod aids eller kampen mod børnearbejde? Skal der bygges veje, sørges for adgang til rent vand eller støttes bedre dyrkningsmetoder i landbruget? Nedenstående finder du opgaveforslag til arbejdet med 2015-målet om globalt partnerskab.

Den store formidlingsopgave (samfundsfag, dansk)

Jeres klasse har fået en opgave af Danida. I skal fortælle andre elever om den danske ulandsbistand. I bestemmer selv, hvordan I vil gøre, men der er fra Danidas side følgende krav:
1. Jeres præsentation skal indeholde oplysninger om:
- Hvem er Danida, og hvad er deres opgave?
- Hvad er fattigdom?
- Hvorfor giver Danmark bistand til u-lande?
2. Derudover kan I evt. give eksempler på bistandsprojekter, som I beskriver i ord og billeder – find inspiration blandt IBIS´ beskrevne projekter her på siden. I kan lade jer inspirere under temaet Medieværkstedet til, hvordan I kan formidle jeres projekt.

U-landsbistand, hvorfor egentlig? (dansk, samfundsfag, geografi)

Diskuter i klassen, hvilke holdninger I har til ulandsbistand? I kan som en del af debatten inddrage forskellige partiers holdninger hertil, som kan findes på partiernes hjemmesider.
Prøv at lave et debatforum. Del jer i 2 grupper, én for ulandsbistand og én imod ulandsbistand. Skriv jeres standpunkter ned og argumenter for, hvorfor det er jeres standpunkt. Vælg en ordstyrer og lad grupperne debattere imod hinanden.

Hvem er involveret i bistand? – undersøg en organisation (dansk, samfundsfag)

Der er mange aktører indblandet i ulandsbistand, fra overstatslige organisationer (eks. FN, EU og Verdensbanken), stater (eks. den danske bistand) og NGO´er. Lad eleverne vælge en organisation, som de skal finde informationer om. Det kan for eksempel være FN´s rolle i ulandsbistanden eller en dansk NGO (eks. IBIS eller Dansk Røde Kors). Eleverne kan undersøge organisationernes visioner og konkrete arbejde. Lad dem præsentere deres resultater for resten af klassen. I deres præsentation kan de evt. lægge vægt på, hvilken rolle organisationen spiller for fattigdomsbekæmpelse.

Handelsleg

Denne handelsleg giver eleverne en forståelse af forskellen på rige og fattige landes situation. Den gør dem bedre i stand til at kunne agere i en situation med stor ulighed og til at kunne tage stilling til konsekvenser af forskelle mellem rige og fattige lande i verden. Spillet tager ca. to lektioner.

Beskrivelse / fremgangsmåde:

Eleverne inddeles i 5 grupper: 2 industrilande og 3 udviklingslande (udviklingslandende må gerne være lidt større end de andre grupper).
Giv grupperne navne (fx USA, Peru, Indien) – eller lad grupperne selv finde ud af, hvilket land de er.
Grupperne placeres ved 5 borde. Hver gruppe udnævner en handelsmand, som får et armbind på. Handelsmanden må tage kontakt med de andre handelsmænd eller direkte med de enkelte grupper. Han/hun er den eneste, der må forlade bordet.
Spillereglerne deles ud (print kopiark).
Læreren er dommer og afgør alle tvivlspørgsmål. Når spillet stopper, skal alle ”industrivarer” godkendes af dommeren.
Derpå lægges værdien af industrivarer, redskaber og papir sammen. Det tal man når frem til, sammenlignes med værdien af de materialer, gruppen havde fra starten for at se, om der er sket en fremgang.
Gruppernes værdier sammenlignes også indbyrdes for at se, hvem der er endt med de største værdier.
Læs mere om og print ’symboler’ til spillet.