Ellen Johnson-Sirleaf

Ellen Johnson-Sirleaf er Liberias præsident. Hun er den første kvindelige præsident i Afrika. På trods af, at hun er 73 år gammel, blev hun i efteråret valgt som Liberias præsident for anden gang i træk. Dermed har hun været landets præsident siden januar 2006. En præsidentperiode varer op til seks år i Liberia.

Ellen Sirleaf er født d. 29. oktober 1938 i Monrovia, hovedstaden i Liberia. Hendes far var fra den etniske gruppe Gola, og hendes mor var halvt tysker og halvt liberianer fra stammen Kru. Der er dog mange, der anser Sirleaf for at være ameriko-liberianer - læs Historien i korte træk, hvilket er det efterkommerne af de frigivne slaver fra USA kaldes. Ameriko-liberianerne har styret landet i mange år og har undertrykt den oprindelige befolkning, og det er derfor, de møder kritik i dag. Ellen Sirleafs forældre blev født i fattigdom på landet, men blev begge adopteret af ameriko-liberianske familier i Monrovia, og Ellen selv er vokset op i et forholdsvis velhavende hjem i Monrovia med rig mulighed for uddannelse.

Hun blev gift som 17-årig og fik fire sønner, men senere blev hun skilt, fordi hendes mand var voldelig mod hende. Hun har studeret økonomi, revision og offentlig administration både i Liberia og i USA, blandt andet på Harvard. Inden sin karriere som præsident har hun blandt andet været finansminister i Liberia, økonom i verdensbanken og direktør for UNDPs regionale program for Afrika.

Liberias Jernlady

Ellen Sirleaf har tidligere stillet op som både vicepræsident (1985) og præsident (1997), inden hun blev valgt i 2005. I 1985 blev hun sat i husarrest af Samuel Does militære styrker og måtte flygte ud af landet. I 1997 måtte hun se sig slået af den brutale krigsherre, Charles Taylor. Men Sirleaf gav ikke op.

Ved valget i 2005, det første frie og demokratiske valg i Liberia, lykkedes det altså Ellen Sirleaf at vinde med sit parti ’Unity Party’. Hun er siden blevet kaldt Jernlady, fordi hendes vilje og determination er hård som jern, og hverken er til at flytte eller bryde igennem. Det viste hun også, da hun stillede op som præsident for anden gang. På valgplakaterne kunne man finde sloganet ”Don’t change the pilot before the plane has landed”, hvilket henviste til, at hun ikke mente, at hendes mål for Liberia var nået, og at hun havde behov for endnu en præsidentperiode for at fuldføre sin mission på trods af, at hun i sin tid havde udtalt, at hun kun ville sidde én periode.

Liberias udfordringer 

Der er meget, der skal rettes op på efter en 14 år lang borgerkrig, og det tager lang tid. Økonomien skal på fode, sundhedsvæsenet skal bygges op, og det samme skal skolesystemet. Desuden ligger der er stort arbejde i at genopbygge infrastrukturen, hvilket blandt andet er vejene i Liberia. Ellen Sirleaf bliver rost for at gøre en indsats på disse områder. Adskillige årtier med dårlig politisk ledelse har efterladt Liberia med en gæld på mange milliarder. Liberia har lånt penge af en lang række lande, men i stedet for at investere dem i noget, der er kommet befolkningen til gode, er pengene gået direkte i magthavernes lommer. Gælden er vokset med årene, og når gælden er så stor, kan det være svært at finde penge til at forbedre landet, fordi landet skylder mange flere penge væk, end der tjenes i Liberia. Det er derfor vigtigt at få de rige lande til at slette gælden og finde nye investorer, som kan hjælpe Liberia økonomisk. Liberia har endnu langt igen for at få en stabil økonomi. Kina har vist sig at være en stor investor i Liberia (læs mere om Kinas rolle i Liberia).

Nobels fredspris: Ellen Sirleaf - kaninen i hatten?

Ellen Sirleaf har netop modtaget Nobels fredspris for hendes støtte til kvinders rettigheder, kamp mod korruption og for at holde fred i landet. Sirleaf deler fredsprisen med to andre kvinder, den ene er en kvindelig aktivist fra Liberia ved navn Leymah Gbowee. Hun har blandt andet samlet muslimske og kristne kvinder i Liberia i en demonstration mod den daværende borgerkrig. At Ellen Sirleaf har fået prisen, anses af nogle som en smule kontroversielt og uforståeligt, og mange har sammenlignet det, at Sirleaf blev tildelt fredsprisen, med at trække en kanin op af hatten. Det hænger sammen med, at hun i en rapport fra 2009 er anklaget for at have støttet krigsforbryderen Charles Taylor økonomisk i starten af borgerkrigen.

Andre henviser dog til, at Sirleaf selv var med til at nedsætte den kommission, som lavede rapporten, og derfor støtter de hende. Kommissionen kaldes ’Sandheds- og forsoningskommissionen’, og den havde til opgave at undersøge årsagerne til borgerkrigen, og hvordan konflikten har påvirket børn, kvinder og det liberianske samfund i det hele taget. De skulle også undersøge, hvem der er ansvarlig for de mange brud på menneskerettighederne, der skete under borgerkrigen, og andre lovovertrædelser f.eks. i forhold til internationale love om krigsførelse. Selvom hun i rapporten kan findes på en liste over folk, der har støttet borgerkrigen økonomisk, har mange mennesker altså tillid til hende og mener, at hun er ansvarlig for freden i Liberia.

Opfordring til at betale skat, Monrovia 2012 - foto: Christian Damholt