Trin 1 - En uge i Liberia

I denne temauge rejser eleverne til Liberia. Eleverne skal langt væk fra Liberias større byer og helt ud på landet. Her skal de bo i en lille landsby, hvor de skal leve som lokalbefolkningen i en uge. Her skal de lave liberiansk mad, fremstille lersmykker og lave legetøj af affald. Eleverne skal også lære de liberianske børn og unge bedre at kende igennem LæseRaketten. Ugen afsluttes med, at elevernes familier inviteres til liberiansk aften på skolen, hvor eleverne sælger deres legetøj og smykker i en bazar og underholder med sang.