Ulovlig skovfældning

Hvert eneste sekund forsvinder der regnskov svarende til én fodboldbane. Tænk på, hvor meget det er på bare et enkelt minut. Om året svarer det til et areal, der er tre gange så stort som Danmark.

I Vestafrika er kun 12% af det oprindelige skovdække tilbage. Af den tilbageværende vestafrikanske regnskov, ligger 40% i Liberia. Men også her bliver regnskoven hastigt fældet, og det til trods for, at en stor del af Liberias regnskov er fredet som nationalpark. Men hvorfor bliver regnskoven fældet, og hvilke konsekvenser har det? Alt det kan du blive meget klogere på her.

Konflikttømmer

Da Charles Taylor i 1989 invaderede Liberia med sin oprørsgruppe, gjorde han det for at vælte den daværende præsident, Samuel Doe. For at være i stand til at gøre dette skaffede Taylor sig kontrol over Liberias diamantminer og dele af regnskoven, for på den måde at tjene penge til våben, soldater osv. Det tømmer, der handles af væbnede grupper, hvor udbyttet bruges til at skaffe penge til væbnede konflikter (se faktaboks) kaldes for konflikttømmer, mens diamanterne kaldes for bloddiamanter.
Selv da Taylor senere blev præsident i landet, fortsatte han med at eksportere diamanter og tømmer, så hans oprørsgruppe kunne holde en hver form for modstand nede. Befolkningen fik således ingen gavn af alle pengen, der blev tjent på at sælge diamanter og tømmer. Tværtimod var salg af tømmer og diamanter på en måde med til at dræbe mange, mange  mennesker under borgerkrigen.

Regnskoven bliver offer for FNs sanktioner

Taylors primære kilde til finansiering af borgerkrigen var diamanteksport. Da FN i 2001 indførte en sanktion med Liberia diamanthandel kom man et skridt nærmere en afslutning af borgerkrigen, idet Taylor havde sværere ved at skaffe penge til borgerkrigen. Men da Taylor ikke længere måtte sælge diamanter, begyndte han at sælge ud af regnskovens træer. Der blev derfor i de følgende år fældet kæmpe arealer af Liberias regnskov. Selvom verden for længst havde fået øjnene op for de grusomheder, der foregik i Liberia, havde Taylor intet problem med at komme af med tømmeret. Selvom køb af konflikttømmer indirekte støttede borgerkrigen, var der stadig masser af købere. Først i 2003 indførte FN sanktioner mod Liberias salg af tømmer som gjorde, at landet ikke længere måtte eksportere tømmer. Det blev derfor endnu sværere for Taylor at skaffe penge til sin oprørsgruppe, og senere samme år sluttede borgerkrigen.

Stregkodning af træer

Da FN i 2006 mente, at Liberia igen var i stand til at håndtere tømmereksporten, og at pengene ikke ville falde i de gale hænder, hævede de sanktionerne. Liberia havde længe ventet på dette, da der var hårdt brug for de penge man kunne tjene på at sælge tømmer.
For at sikre, at der ikke bliver solgt tømmer, der er ulovligt fældet, underskrev EU og Liberias regering i 2010 en aftale om et nyt sporingssystem, man ikke før har set i handlen med tømmer. Man begyndte simpelthen at sætte stregkoder på hvert enkelt træ, der blev fældet i Liberia. På den måde kan man spore, hvor træet kommer fra i Liberia og sikre, at træet er fældet lovligt.

Fattigdommen er den største trussel mod regnskoven

Det være svært at forstå, hvorfor man ønsker at fælde regnskoven når den er hjem for mange typer af truede dyrerarter og samtidig er en vigtig del af klimaet. Men for en stor del af lokalbefolkningen i Liberia handler det i mange tilfælde om at kunne overleve. Derfor fælder og afbrænder man nogle steder i Liberia regnskoven, for at kunne plante hurtigvoksende afgrøder som ris og kassava i den askeblandede jord. At fælde og afbrænde skovområder kaldes for svedjebrug. Dyrkningsmetoden er blevet brugt i tusinder af år af de oprindelige folk, der boede i regnskoven. I Danmark brugte man svedjebrug indtil jernalderen, og metoden ses idag især i Asien, Sydamerika og Afrika. Det bliver problematisk at benytte sig af svedjebrug når mange folk gør det, som det er tilfældet i Liberia. Hvis jorden får lov at hvile efter den er kultiveret, forbliver den frugtbar. Men hvis man igen afbrænder jorden bliver den mindre og mindre frugtbar. Regnskoven har derfor ikke let ved at gro på områderne igen. Mange i Liberia er godt klar over, at regnskoven er vigtig - men hvad skal man gøre, når man ikke har råd til mad til sig selv og sin familie?

Fældning af regnskoven i Liberia har store konsekvenser - foto: Anne Leavy

Hvad sker der, når regnskoven fældes?

I Liberias regnskov findes der et særdeles højt antal dyre- og plantearter. Her bor eksempelvis truede dyrearter som dværgflodhesten og skovelefanten. En konsekvens af fældning af regnskoven er, at dyrearter mister deres levested.  I mangel på vand og mad får det dyrene til at søge nye steder hen. Det gør dyrene mere udsatte for jægere. Samtidig begynder dyrene at leve af landmændenes marker, og for at forhindre, at dyrene spiser deres marker, bliver dyrene ofte skudt. Derfor dør de fleste dyr, når regnskoven fældes. På verdensplan uddør omkring 84 arter af pattedyr hvert år. Meget af den medicin vi har i dag, har man fundet ved hjælp af planter fra regnskoven. Ved at udrydde regnskoven, mister vi også hvad der kunne være livsvigtig medicin i fremtiden. Desuden forsvinder livsgrundlaget for de mennesker, der bor i regnskoven.
Engang var ovenstående hvad eksperter anså som de primære konsekvenser ved fældning af regnskoven. I dag advarer eksperterne om endnu en ting – de er bange for hvad der vil ske med vores klima, hvis fældningen fortsætter. Eksperter fra FN oplyser, at afbrænding af skovene sender mere CO2 ud i atmosfæren end verdens fly, toge, lastbiler og biler tilsammen. Eksperter mener ligeledes, at den globale opvarmning vil udtørre og dræbe store dele af regnskoven, og at en døende regnskov til forværre den globale opvarmning. Man frygter, at klimakrisen vil ryge ud af kontrol, hvis man ikke stopper fældningen af regnskoven.