I Liberia er halvdelen af befolkningen under 18 år, og 75% af befolkningen er under 35 år. Det er rigtig mange, og en lignende tendens findes adskillige steder på kloden. Faktisk er det sådan, at verdens unge i dag udgør den største ungdomsgeneration nogensinde. I Liberia er arbejdsløsheden samtidig tårnhøj – så mange som 80% af befolkningen er arbejdsløse.

En så stor ungdomsgeneration har potentiale til at stå sammen for at forandre verden og sørge for, at politikerne hænges op på deres løfter. Men i mange lande er det ikke lige let at tage fremtiden i egne hænder. I Danmark lærer elever i skolen, at alle skal høres, og at alle har ret til at udtrykke sin mening. Men undervisningen er anderledes i mange lande. Her lærer børn og unge ikke nødvendigvis, at de har rettigheder, og at også de har en stemme. Eller også har de slet ikke mulighed for at komme i skole, men må kæmpe for at overleve fra den ene dag til den anden – og så kan det være svært at tænke på fremtiden. Liberia er et godt eksempel på, hvordan en hel generation af unge har haft meget anderledes vilkår i deres opvækst end danske unge, hvilket påvirker dem og det liberianske samfund den dag i dag.

Krigstrauma vanskeliggør skolegang

Liberias historie er præget af en 14 år lang borgerkrig, som sluttede i 2003 Det betyder, at alle børn og unge på over otte-ni år har oplevet krigen på den ene eller anden måde. Tænk, at dem der blev født i og omkring 1989, hvor krigen udbrød, kun har kendt til krig i hele deres opvækst – de havde aldrig oplevet fred.

Mange af Liberias børn og unge er tidligere børnesoldater, andre har været udsat for overgreb og tab af familiemedlemmer, mens andre igen har levet hele deres barndom som flygtninge i et fremmed land. Når børn udsættes for traumatiske hændelser som disse, kan det påvirke dem i lang tid bagefter, også selvom hændelserne er slut. Det kaldes post-traumatisk stress syndrom, og er en lidelse, der opstår efter (=post) en traumatisk oplevelse. Lidelsen kan komme til udtryk på mange forskellige måder, f.eks. via mareridt og søvnbesvær, misbrug af stoffer og alkohol, depression eller nedsat følelsesliv. Én udfordring er altså, at de unge i rigtig mange tilfælde ikke har en uddannelse, en anden er, at de på grund af deres oplevelser under krigen kan have svært ved at gå i skole, selv hvis de fik muligheden, netop fordi fortiden stadig spøger i hukommelsen.

Du kan læse meget mere om borgerkrigen i Liberia og børnenes rolle i krigen under temaet Krig og Fred.

Viden er gået tabt

Med krigen i Liberia er der meget, der er gået tabt. Ikke bare materielle ting, men også viden, som tidligere blev givet videre fra generation til generation. Det kan eksempelvis være viden om landbrug og dyrkelse af jorden. Dette er blevet skrevet ned og dem, som vidste noget om det, er i mange tilfælde omkommet under krigen og har dermed taget deres viden med i graven. Det betyder, at mange har svært ved at dyrke jorden igen, fordi de ikke har nogen at lære det af. Selvom jorden i Liberia er meget frodig, importeres der rigtig meget mad til landet, hvilket er meget dyrt, blandt andet fordi det skal transporteres over lange, seje strækninger, som i regntiden nærmest kan være en umulighed i Liberia. Derfor er der i landet et stort behov for uddannelse, både i forhold til at lære at skrive, læse og regne, men også uddannelse i praktiske ting som håndværk og landbrug. Uddannelse er også helt essentielt, når det kommer til at kende sine rettigheder og tage aktiv del i at skabe sin egen fremtid. Uddannelse er en forudsætning for at komme videre.

Her kan du læse mere om IBIS’ forskellige uddannelsesprogrammer i Liberia